fredag den 8. april 2016

Gymnasieelever i pressen


Så er gymnasieleverne igen på forsiden af Politiken. I dag handler det om deres overforbrug af tobak, alkohol, hash og hårde stoffer. Lad os lige skille tingene ad: hash og hårde stoffer hører ikke hjemme nogen steder, hverken i eller uden for uddannelsessystemet. Men det problem løses ved at hjælpe unge, der er i misbrug, ikke ved at pege fingre af dem. De lovlige stimulanser, tobak og alkohol, har alle dage været en del af ungdomskulturen. Det virker som om, at de voksne politikere helt har glemt, at de selv har været unge og skejet ud en gang for længe siden. Lad os nu stoppe klapjagten af de unge mennesker. Lad os ikke være moraliserende, puritanske sundhedsapostle, der jagter de ”usunde” unge. Grundlæggende så oplever jeg mine elever som meget ansvarlige, fagligt engagerede, arbejdssomme, glade og fornuftige unge mennesker – og skulle de falde i et tilrøget fadølsanker en gang imellem, så fred med det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar