mandag den 18. april 2016

Gymnasiereform - forude venter fortiden med et mere opdelt samfund

I onsdags havde jeg et lidt længere debatindlæg om gymnasiereformen i papirudgaven af Politiken og Frederiksborg Amts Avis. Desværre er indlægget ikke blevet lagt på avisernes hjemmeside,  og derfor publicerer jeg nu også indlægget her på min blog, så kan det måske nå endnu bredere ud. 
Og så venter jeg som alle andre spændt på, hvad forhandlingerne ender med. Endnu er der intet nyt. 

Mit debatindlæg: 

Gymnasiereform

      forude venter fortiden med et mere opdelt samfund

Så kom Regeringens længe ventede udspil til en gymnasiereform. Ikke uventet handler det grundlæggende om, at de unge mennesker skal vælge rigtigt fra starten. Der skal være færre valg og fejltrin skal endda kunne straffes, når suppleringskurser efterfølgende skal kunne trække ned i gennemsnittet. Undervejs i gymnasieforløbet vil små fejltrin også skulle straffes hårdt og kontant uden mulighed for bod og bedring, for når en elev formaster sig til at snyde vil straffen ikke være bortvisning fra prøven og en omprøve, men derimod tildeling af skalaens laveste karakter: -3. Gymnasieuddannelserne opdeles, så kun nogle bliver adgangsgivende til de længerevarende universitetsuddannelser og HF målrettes professionsuddannelser og erhvervsakademier. Ungdomsuddannelsessystemet vil dermed i endnu højere grad understøtte et opdelt samfund med de ufaglærte (dem bliver der flere af), de faglærte (der kun skal have 02 i snit), de boglige (der skal have 4 i snit) og dem midt i mellem (som også skal have 4). Det er en fejl. Vi har ikke brug for at vores samfund bliver mere opdelt. Vi har ikke brug for karakterkrav. Vi har brug for at se på de unge som individer. Vi har brug for mønsterbrydere!

Præmissen for gymnasiereformudspillet er, at der er noget grundlæggende galt med gymnasiet i dag, men set fra min stol som rektor på Gribskov Gymnasium, så kan jeg nu ikke se, at der er noget galt med det almene gymnasium (STX): eleverne er fagligt dygtige, mange er ambitiøse, de passer på hinanden og de har det faktisk ofte helt skægt. En reform synes på mange måder overflødig, men politikerne er enige om, at gymnasiet skal reformeres. Ikke fordi der er noget galt med det, men fordi der er bred politisk enighed om, at flere unge skal vælge erhvervsuddannelser og direkte ud på arbejdsmarkedet.  Det er i mine øjne en forkert målsætning! Men det synes ikke at være til diskussion, og det vil med karakterkrav og andre stokkemetoder blive gennemtvunget. Indtil man om nogle år indser, at det var mere ungdomsuddannelse, ikke mindre, der var brug for. Til den tid opdager vi vel også de unge, der hverken fik en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Men det må vi tage til den tid – lige nu kan vi måske begrænse skaden ved at få reformeret gymnasiet uden at ødelægge det.

Regeringen vil have øget faglighed, og den forstår faglighed som snævert naturvidenskabelig. Matematik B er blevet det nye sort, som alle elever skal have (også selvom de ikke har brug for det bagefter). Klassiske dannelsesfag som religion og old bliver en del af en mystisk fagpakke med det lidet mundrette navn: historisk-humanistisk fagpakke. Studieretningerne ligner et tilbageskridt til et let udvidet grengymnasium uden mulighed for at tone studieretningerne med mindre fag, som eleverne i dag  interesserer sig for og brænder for, f.eks. idræt, drama, mediefag, erhvervsøkonomi, filosofi og psykologi. Bevares, eleverne kan vælge disse fag som valgfag (altså et af dem).

Jeg ser regeringens udspil som endnu et led i en politik, der primært bæres frem af en økonomisk tankegang, hvor rationalet er, at det skal gå hurtigt, der skal vælges rigtigt og spildtid er af det onde. Strømlinet. Korrekt. Pænt. Ordentligt. Og fortidigt.

Jeg håber, at oppositionen stiller sig på bagbenene og siger at det er en ommer. Eller i det mindste står stejlt på, at karakterkrav ikke er vejen frem. Jeg vil opfordre Regeringen til ikke at haste et forlig igennem. Brug nu tid på at diskutere det både med de andre politiske partier og med os fra sektoren  - og gerne med nogle af os, som er kritiske og ikke bare løber med strømmen i håb om, at det jo nok skal gå. For til syvende og sidst så handler det om de unge menneskers fremtid. En fremtid vi ikke kender og som næppe er så enkel og ligetil, som man kunne tro, at Regeringen tror. En fremtid, hvor vi får brug for kreative, nysgerrige og motiverede unge mennesker, med et nuanceret syn på verden og åbenhed over for andre kulturer. Vi har ikke brug for unge, der tænker i kasser og bare følger den slagne vej for at være ”sikre” på at få fast arbejde (og blive gode skatteydere). 

Uanset hvor reformen lander, så vil jeg bestræbe mig på at implementere den, så eleverne stadig (præcis som i dag) bliver fagligt dygtige, bliver udfordret, trives, får almen dannelse og har det sjovt med plads til at fejle, tvivle og måske endda kvaje sig undervejs.

Kristoffer Høy Sidenius
Rektor
Gribskov Gymnasium


2 kommentarer:

  1. Jeg kan ikke se, hvordan man kan kalde den nuværende regerings politik for præget af økonomi. For hvordan skal det gavne vores samfundsøkonomi i fremtiden, at vi presser de unge ind i erhvervsuddannelser, som der bliver mindre og mindre brug for i fremtiden? En større og større del af det erhvervsfaglige arbejde bliver nemlig udført af robotter (og importeret arbejdskraft fra mindre velstående lande, men det er en helt anden diskussion), det indser man hurtigt, hvis man kigger tilbage i tiden.

    Men kiggen tilbage og refleksion over sine beslutninger bliver der selvfølgelig ikke meget tid til, når man beskærer historieundervisningen og den almene dannelse ...

    SvarSlet
  2. Nu benægter undervisningsministeren ganske vist, at reformen ikke vil æde almendannelsen. Jeg håber søreme, at hun har ret. Det er et besynderligt tidspunkt at skære ned på tolkning af fiktive tekster nu, hvor vores forbrug af fiktion er større end nogensinde før, og hvor fiktion er blevet så stor en del af vores liv, at ting og sager ikke længere ’drejer sig om’, men ’handler om’ noget, som om virkeligheden var romaner, film og tv-serier. Bortset fra den polemiske bemærkning, så underviser jeg i litteratur på universitetet, hvor det allerede nu er vanskeligt at hæve flertallet af de studerende til det forventede niveau mht. viden og overblik. Jeg tør ikke tænke på, hvordan det kommer til at se ud, hvis de fremover ikke har læst og tolket den mængde litteratur, vi nu læser i gymnasiet. Så vil selv de, der når ind på universitetet efter nedskæringerne, få det svært.

    Karen Blixen fortæller i ”Daguerreotypier” om en norsk bekendt, som nægtede at læse skønlitteratur, der var mere end 20 år gammel; han mente, at forfatterne til nye værker havde læst de ældre værker og sikkert havde integreret den væsentligste viden i deres egne bøger. Blixen kommenterer: ”Dog siger vi om en mand, der har mistet sin hukommelse, at han ikke ved hvem han selv er.” Jeg holder med Blixen og frygter, at fravalget af dannelse gennem fiktionstolkning vil føre til et kulturelt hukommelsestab og en større katastrofe end adgangskravet (som i sig selv er lammende nok for gymnasiet-som-vi-kender-det).

    Dannelse drejer sig, nej, undskyld, handler for en stor del om at skabe sammenhæng mellem fortid og nutid; at få verden til at hænge sammen og genkende os selv og vore samtidige i film, der er 70 år gamle og i litteratur, der har flere tusinde år på bagen. Uden dannelse bliver vi døgnfluer, og vi vil blive ringeagtet i mange af de lande, vi skal gøre helt praktiske forretninger med. Kultur er en ikke uvæsentlig del af forretningslivet i lande som England, USA og Japan.

    Jeg håber sandelig ikke, at gymnasiets almendannende funktion går i vasken, men jeg tør heller ikke håbe på, at det kan forhindres, hvis det er tanken i den nye reform. Jeg har ikke i de sidste 40 år set en regeringsbeslutning, der er blevet afværget af nok så megen modstand fra folket – sådan noget ville jo kræve, at Danmark vitterligt var det demokrati, vi bilder os ind at være. Men jeg vil så til gengæld håbe på, at vi fremover slipper for at høre på vrøvl om, at Danmark har uddannelse på verdensplan – for det ville være komplet utåleligt.

    SvarSlet